Februar 2009
Nyt center for bygningssagkyndige
Starten på 2009 blev for B.K. Consult forrygende. Vi overtog vores nye domicil på Herlufsholmvej 37 i Vanløse den 1. januar 2009, så alle medarbejdere har haft travlt med at komme i orden, samtidig med at igangværende byggesager ikke måtte forsømmes.
På trods af det sene tidspunkt vil vi dog ikke undlade at takke vore kunder og samarbejdspartnere for et godt samarbejde i 2008. Vi vil bestræbe os på at videreføre og forbedre vor kvalitet i det kommende år på trods af den p.t. værende såkaldte finanskrise her i landet og landene omkring os.
Er vi miljøbeviste?
Vil vi selv nedsætte CO2-udslippet?
Til begge disse spørgsmål vil de fleste danskere melde positivt ud.
Hvor skal vi starte?
Efter B.K. Consults mening skal vi starte, hvor det nytter mest. Vi skal sikre vore boliger og erhvervsbygninger mod et for stort energispild år ud og år ind.
Vi har forpligtigelsen, ikke bare over for os selv, men også overfor de kommende generationer.
”Vi har ikke arvet jorden fra vore forfædre. Vi låner den af vore børn.”
Hvorfor energimærkning
Energimærkningen har til formål at give ejer og lejer et værktøj til at få overblik over, hvilke energimæssige forbedringer, der er rentable at gennemføre og hvordan det kan påvirke økonomien i gunstig retning.
Energimærkningen giver et godt beslutningsgrundlag for ejerforeninger, andels- og anpartsboligforeninger og udlejningsbyggeri til at vurdere de økonomiske fordele ved energiforbedringer.
Bestyrelsen i andels- og ejerforeningerne, samt ejerne af udlejningsejendomme har pligt til at orientere beboere om en udarbejdet energimærkning, samt give dem adgang til at gennemgå energimærkningen.
Ligeledes kan beboerne stille krav om at ledelsen af ejendommen foranlediger udarbejdet et energimærke.
Det er ligeledes en god idé at gemme den udførte energimærkning, der er gældende i 5 år og samtidig skal den anvendes hver gang, der sælges en andels- eller ejerbolig eller udlejes en lejebolig.
Omkostningerne for at udarbejde energimærket kan pålægges varmeregnskabet.
Og det er et lovkrav, at der foreligger en energimærkning ikke blot ved salg af parcelhuse, men også ved salg af andels- og ejerlejligheder og ved udlejning af lejligheder.
Det kan betale sig at spare på energien i danske bygninger til gavn for virksomheds- og privatøkonomien, miljøet og samfundet.
Hvordan kan vi spare på energien?
* Efterisolering af tag, loft, ydervægge, hulrum, gulve og skunk.
* Fugning eller udskiftning af vinduer og døre eller isætning af forsatsvinduer.
* Udskiftning af gamle hårde hvidevarer.
* Udskiftning af glødelamper til energipærer.
* Installation af vandbesparende elementer, f.eks. vandbesparende klosetter, vandhaner m.m.
Gode grunde til at undgå energispild
Hvert år går det danske samfund glip af 18 milliarder kroner på grund af unødigt energiforbrug, viser tal fra DTU.
Ofte kan den enkelte husholdning spare mange penge om året ved at forbedre bygningen, så energiforbruget falder.
Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængige af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte beboeres interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig tilstand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, f.eks. varmecentralen.
Hvor meget kan man egentlig spare på varmeregningen ved at foretage en energirigtig renovering?
Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut er det realistisk at spare op mod halvdelen af din varmeregning. I de eksisterende bygninger kan der spares mindst en tredjedel af varmeforbruget alene ved at udskifte vinduer og efterisolere de dårligste ydervægge, gulve og tage.
Som registrerede energikonsulenter kan B.K. Consult yde den nødvendige rådgivning for et godt energiråd, samt være behjælpelig med projekteringen, udarbejdelse af licitationsmaterialet og forestå det fysiske tilsyn på ejendommen.
Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på vores honorar.
Ønskes nærmere oplysninger, kontakt ingeniør Michael Spove eller Egon Christensen på tlf. nr. 3871-0455.
Den uundværlige bygningsrapport
Inden man begynder energioptimering af ens ejendom, kan det være en fordel at få udarbejdet en bygningsrapport, der fortæller om ejendommens tilstand og behov for vedligeholdelse nu og på sigt.
Med en bygningsrapport og en energimærkning i hånden kan man på mest fordelagtig måde tilrettelægge vedligeholdelse og forbedringer af ens ejendom.
Netop nu er en god tid til dette. Byggeriet er ikke længere overophedet, så pengene strækker længere nu end for blot et år siden.
Selv gode håndværkere begynder at have tynde ordrebøger. B.K. Consult vil gerne hjælpe med at sætte gang i byggeriet ved at tilbyde at udarbejde bygningsrapporter med
20 % rabat i denne og de 2 følgende måneder.
Nyt center for bygningssagkyndige
Den 1. januar flyttede B.K. Consult som det første rådgivende arkitekt og ingeniørfirma ind i det nye Center for Bygningssagkyndige i Vanløse.
I løbet af det kommende halve år bliver yderligere lejemål ledige for firmaer med tilknytning til byggebranchen, som kan supplere hinanden og opleve en synergieffekt ved at bo i selvstændige lejemål under samme tag i attraktive lokaler.
Center for Bygningssagkyndige har gode parkeringsforhold og ligger i gå-afstand fra S-tog og metro.
Lejemålene er fra 125 m2 til 382 m2 og koster fra kr. 769,- pr. m2.
De nye beboere kunne f.eks. være:
* arkitektfirma med fokus på nybyggeri og konkurrencer
* ingeniørfirma, gerne med godkendt statiker
* byplanlægger
* landskabsarkitekt
* landinspektør
* advokat med interesse for byggesager
* og ………..
B.K. Consult er et arkitekt- og ingeniørfirma med speciale indenfor vedligeholdelse og renovering af bolig- og erhvervsejendomme, herunder også udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesplaner og energimærkning.
Er De interesseret i at høre nærmere om lejemålene, så kontakt Lars Kirstein, EDC Erhverv Poul Erik Bech – tlf. nr. 3330–1042.