TAK TIL VORES KUNDER GENNEM 35 ÅR.
Den 1. august 1970 blev arkitektvirksomhe­den "Christensen og Hjort I/S" etableret.
Virksomheden havde nogle gode etableringsår, hvor vi slog igennem med større nybyggerier i København og den nær­meste omegn.
Vi voksede os større og i 1976 overtog Egon Christensen det fulde ansvar og blev eneejer.
Efter mange gode år med en stor udvik­ling indenfor byggebranchen var det også nødvendigt, at få en større kapital på længere sigt, hvorfor den privatejede virksomhed i 1991 blev omdannet til et anpartsselskab med en udvidelse, idet vi herefter også etable­rede en ingeniørafdeling.
Siden hen har vi udviklet os betydeligt, således at vi i dag beskæftiger arkitekter, beskikkede bygningssagkyndige, energikon­sulenter, ingeniører og administrative medar­bejdere.
Vi har igennem årene fuldt med i udvik­lingen indenfor branchen, men en stor del af vores beskæftigelse ligger nu på renoverings- og byfornyelsessiden, samt som rådgivere for større virksomheder og ejendomsbesiddere, særligt andels- og ejerboliger.
Den 17. maj 1984 blev vi af Byggestyrelsen beskikket som registrerede energikonsulenter og den 1. januar 1996 blev vi af det daværende Boligministerie beskikket som bygningssagkyndige.
Denne udvikling har kun kunnet lade sig gøre på grund af den tillid kunderne, bygherrerne viser os ved stadig, at vende tilbage for at få løst opgaverne på deres bygninger.
  
 
VÆR OPMÆRKSOM PÅ TAGSTEN.
Der kan være problemer med holdbarheden af tegltagsten og disse problemer synes især knyttet til gule teglsten.
Frost kan give afskalninger på gule tegltagsten.
Udover frosten spiller også konstruk­tionsmæssige mangler ind - især utilstrække­lig ventilation mellem tegl og undertag.
Tagmaterialets egenskaber er også af betyd­ning.
Men sammenhængen mellem teglegen­skaberne (som er bestemt af råmaterialet og produktionsforhold og tendens til frostskader) er endnu ikke endeligt afklaret.
Derfor er det meget vigtigt, at konstruk­tionerne udføres korrekt, dette kan kun ske når man følger med i alle de nye tiltag på byggemarkedet.
  
 
KAN TILBUD MED FORBEHOLD FRA EN ENTREPRENØR AFVISES?
Ja, det siger Østre Landsret i en dom den 07.12.2004.
En ordregiver har ikke pligt til at tage et tilbud med forbehold i betragtning, selvom forbeholdet kan prissættes.
Det har Østre Landsret fastslået i en konkret sag, hvor tildelingskriteriet var lave­ste pris.
Landsretten fandt, at ordregiveren havde ret til at afvise det laveste bud, fordi det indeholdt forbehold.
I den forbindelse betød det ikke noget om forbeholdet kunne være prissat, så tilbu­det fortsat var det laveste bud.  
     
NY VENTILATIONSNORM ER PÅ TRAPPERNE.
Der primært har til formål at opnå ventila­tionsanlæg med større energieffektivitet, så denne kan opfylde handlingsplanen for ener­gibesparelser fremover.
Ventilationsnormen gælder for mekani­ske ventilationsanlæg, der monteres fast i bygninger og som har til hovedformål, at holde en eller flere indeklima parametre indenfor de specifikke krav.
  
 
HVORFOR BYGGE-PROBLEMER?
Ifølge Forbrugerrådet opstår mange sager om byggesjusk på grund af manglende forståelse mellem forbrugeren og håndværkeren / tekni­keren.
I forbindelse med disse problemer har Forbrugerrådet i samarbejde med Håndværks­rådet udarbejdet en vejledning som parterne kan følge, således at forståelsen mellem parterne og disses funktioner er klar.
Vejledningen giver en række konkrete anbefalinger som kan følges, således at de hver især kan sikre et godt samarbejde fra start til slut på byggesagen.
Misforståelse mellem parterne under byggesagens forløb kan blive dyre, derfor er det nødvendigt, at dialogen tages før hånd­værkerne kommer på byggepladsen og videre­føres positivt under og efter byggesagen, dertil kan vejledningen medvirke til et åbnet og godt samarbejde.
Vejledningen kan hentes på www.forbruger­raadet.dk.
  
 
A/B HJORTHØJGÅRD.
Har igennem længere tid arbejdet på, at få forbedret sit vejareal, samt få en udvidelse med skråparkering omkring hele karréen.
Dette arbejde er nu færdigprojekteret, kommunen har givet tilsagn om udførelsen og arbejder er igangsat.
Ved udgravning af vejkassen er der konstateret forureninger i jorden som selvføl­geligt skal renses, hvorfor der påregnes en meromkostning hertil.
  
 
A/B APOTEKERGÅRDEN I BI­RKERØD.
Har besluttet at foretage en gennemgribende renovering og genopretning af bygningernes klimaskærm, samt en energisparende foran­staltning på det varmeproducerende anlæg m.m.
Alle bygningernes vinduer og udvendi­ge døre renoveres og justeres, herefter foreta­ges en dybdegående malerbehandling, samti­digt foretages et tjek på kalfatningsfugerne, således at trækgenér og kuldebroer mini­meres.
Ejendommen garager, maskin- og red­skabsbygninger genoprettes og udvides.
Dette arbejde er påbegyndt og forventes færdigt indenfor 3 - 4 måneder.
  
 
EJENDOMSAKTIESELSKABET LINDE ALLÉ I VANLØSE.
Ejendomsaktieselskabet har besluttet, at alle ejendommens badeværelser skal moderni­seres, samtidigt med at faldstammer og forsy­ningsledninger udskiftes i hele bygningen.
B.K. Consult har foretaget en grundig projektering, der omfatter hver enkelt bade­værelse, hvorefter sagen har været udbudt i licitation, som nu er afklaret.
Arbejdet påregnes igangsat straks efter sommerferien og forventes afsluttet inden julen 2005.
De nye wc- / baderum vil herefter opfyl­de krav og standard fremover.
  
 
A/B ERIK EJEGOD.
Er en stor karréen ejendom, der er opført først i 1900-tallet af Københavns Kommune og i 1997 overdraget beboerne som andelsbolig­forening.
Beboerne har siden overtagelsen foreta­get mange forbedringer og genopretningsar­bejder og nu er det kommet til de kloakled­ninger, der ligger under terræn, det vil sige i dette tilfælde under kældergulvene.
En opgravning og udskiftning af defekte og skadede rør ville medføre en omkostning på 2 - 3 millioner fordi alle rør skulle opgra­ves i hånden.
B.K. Consult udarbejdede herefter et forslag med en lokal kloakmester, som med­førte at alle rørene blev forsynet med en "strømpeforing" hvorved vi sparede den store og omfattende opgravning.
Arbejdet er nu i gang og forventes afsluttet indenfor 14 dage og omkostningen er langt under halvdelen af hvad det ville koste, at udskifte rørene.
 
 
Copyright © 2010 · Udviklet af Ecreo Webbureau · Design af Kernekraft Reklamebureau