NR. 12

Oktober 2003

Mange muligheder for nye boliger under vores tage.

Under tagene på landets etagebolig-ejendomme findes der mange muligheder for, at indrette gode og effektive boliger.

Udnyttelsen af disse arealer kan give en rimelig fortjeneste til bygningsejeren, samtidigt med, at nuværende beboere kan opnå en effektiv energibesparelse og en nedsættelse af fælles-omkostningerne, når der er flere til at betale.

Er De som privat bygningsejer, andels- eller ejerboligforening i tvivl om Deres areal kan ombygges til boligformål, så kontakt B.K. Consult, så vil vi besigtige forholdet og redegøre for, om der er mulighed for en udnyttelse. Dette møde er naturligvis uden omkostning for Dem.

 

Tilstandsrapporter på ejerlejligheder.

Forsikringsselskaberne er begyndt, at tegne ejerskifteforsikringer ved salg af ejerlejligheder, hvorved sælgeren af en lejlighed nu har mulighed for, at slippe 20-årige ansvar. Dette har medført en del henvendelser om de muligheder, der ligger.

Spørgsmålene er meget forskellige og handler om forhold til lovgivningen, samt forhold af mere praktisk karakter. Det kan være spørgsmål som: Hvor mange tilstandsrapporter skal udføres og kunne man nøjes med en tilstandsrapport. Hvordan er fællesejet defineret og hvem afgør dette?

Bekendtgørelsen om huseftersyn § 17 har følgende ordlyd:

"Ved huseftersyn vedrørende ejerlejligheder skal der foreligge tilstandsrapporter efter denne bekendtgørelse både for ejerlejligheden og for fællesejet".

Dette betyder, at der skal foreligge 2 tilstandsrapporter: 1 for ejerlejligheden og 1 for fællesejet.

I tilstandsrapporten for ejerlejligheden henvises til tilstandsrapporten for fællesejet.

 

Særligt om tilstandsrapporten for fælles-ejet.

Tilstandsrapporten for fællesejet skal omfatte hele fællesejet. Hvis den bygningssagkyndige er i tvivl om, hvilke bygninger fællesejet omfatter, skal han bede sælgeren om nærmere oplysninger herom. Ejerlejlighedens andel i fælles bygninger m.v. vil typisk fremgå af købsaftalen sammenholdt med ejerforeningens vedtægter.

Det er ligeledes sælger, der skal udfylde sælgeroplysningerne på fællesejet. Sælger har jo løbende modtaget kopier af generalforsamlingsreferater, protokollater, samt meddelelser fra administrator m.m.

Ejerforeningen har mulighed for, at udarbejde en tilstandsrapport for fællesejet, der så kan anvendes af flere sælgere indenfor gyldighedsperioden på 6 måneder. I denne situation kan sælgeroplysningerne være udfyldt og underskrevet af ejerforeningens administrator, men i så fald skal sælgeren tillige underskrive sælgeroplysningerne.

Prisen for en tilstandsrapport på fællesejet aftales individuelt, i henhold til bekendtgørelsens bilag.

Sælgers oplysninger er grundlag for tilstandsrapporten på fællesejet.

 

Blyfrie tage

Den 1. december 2002 var sidste frist for forbrug af blyinddækninger på nye tage.

Forbudet er dog ikke gældende ved reparationer på eksisterende blyinddækninger.

 

Fejl i el-installationer.

I VVS- og EL-Horisont fra februar 2003, er der en meget interessant artikel af Morten Sinding-Jensen, der redegør for at der er fejl i helt op til 74% af de installationer, der er udført af fagfolk.

Hvor mange fejl er der så ikke i de installationer

I samme artikel er fejlene opdelt i kategorierne:

1. Farlige fejl.

  • Fejl, som umiddelbart eller på kort sigt kan forårsage personskade eller brand, f.eks.:
  • el-førende dele umiddelbart tilgængelige for berøring (indenfor rækkevidde)
  • ingen beskyttelse mod indirekte berøring
  • grov, bevidst oversikring (herunder kortslutning af sikringer) i flere tilfælde.

2. Alvorlige fejl.Fejl, som på længere sigt kan forårsage personskade eller brand, f.eks.:

  • oversikring og ulovlige sikringer i flere tilfælde
  • fejl ved farvemærkning (f.eks. grøn-/gul ledning anvendt som spændingsførende leder) og grove fejlmærkninger af ledninger og materiel
  • mangler ved beskyttelse mod indirekte berøring og ingen beskyttelse mod mekanisk overlast
  • grundisolerede ledere umiddelbart tilgængelige.
  • 3. Mindre fejl.Fejl, som ikke medfører nærliggende fare, f.eks.:
  • manglende eller forkert mærkning
  • fast installation med tilledning og fritsiddende muffer
  • forkert kapsling.

 

Det nye byggeomkostningsindeks

Afløser Reguleringsindekset for boligbyggeri.

Reguleringsindekset erstattes af 3 nye byggeomkostningsindeks. Et indeks for enfamiliehuse, et indeks for etageboliger og et indeks for boliger generelt.

De nye byggeomkostningsindeks udgives første gang ultimo november 2003.

Første udgivelse af de nye byggeomkostningsindeks indeholder 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal 2003.

Basisperioden i de nye indeks er 1. kvartal 2003, det vil sige 1. kvartal 2003=100.

De skal være opmærksom på, at indekstallene i de nye indeks gælder for en anden dato, end i reguleringsindekset. Indekstallene i de nye indeks er for 15. februar, 15. maj, 15. august og 15. november. I reguleringsindekset er tallene for 1. april, 1. juli, 1. oktober og 1. januar. De kan regne frem og tilbage mellem de 2 dato-systemer ved hjælp af lineær interpolation.

 

Arbejdsmiljø og projektering af byggeri

Den udførende del af bygge- og anlægsbranchen tegner sig for mange af de ulykker, der hvert år finder sted på de danske arbejdspladser. Bygge- og anlægsbranchen er blandt de 3 brancher i Danmark, hvor der sker flest dødsulykker og forholdsvis mange af de øvrige ulykker er så alvorlige, at de resulterer i knoglebrud eller amputation.

Mangelfuld planlægning er en af årsagerne til det dårlige arbejdsmiljø i branchen. Derfor skal arbejdsmiljøaspekter indtænkes allerede i projekteringsfasen, hvor projekterende og rådgivere har mulighed for, at tage hensyn til en række forhold af vidtrækkende betydning for arbejdsmiljøet for de beskæftigede, der senere skal udføre selve byggeriet.

Arbejdsmiljø-lovgivningen stiller krav om, at den, der udarbejder et projekt til f.eks. en bygning, eller et anlægsbyggeri, under sit arbejde med projektet, skal tage hensyn til de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, der kan opstå under det konkrete projekts udførelse. Lovgivningen stiller de samme krav til den, der yder rådgivning om tilsvarende forhold.

Der er tale om et professionsansvar. Det betyder, at den arkitekt- eller rådgivende ingeniørvirksomhed, som påtager sig at lave et konkret projekt, ikke alene er forpligtet i forhold til den viden, som virksomheden har på området, men også i forhold til den viden, som virksomheden forventes at have for at kunne påtage sig den pågældende opgave.

Arbejdsmiljø-lovgivningen stiller krav til den projekterende om, at projektet ikke må kræve eller forudsætte, at der anvendes materialer, konstruktioner eller arbejdsmetoder, der kan medføre fare for de personer, der skal udføre projektet.

Arbejdsmiljø-lovgivningens krav til projekterende omfatter således også virksomheder, der projekterer til eget brug, f.eks. totalentreprenører med egne konstruktions- og projekteringsafdelinger og institutionelle eller offentlige bygherrer med egne projekteringsafdelinger.

 
 
Copyright © 2010 · Udviklet af Ecreo Webbureau · Design af Kernekraft Reklamebureau