Marts 2001
Bolig- og Erhvervstjek.
Af Egon B. Christensen
B.K. Consult aps er indtrådt i et samarbejde med BoligTjek Gruppen, der er etableret af uafhængige arkitekter og ingeniører, der alle er beskikkede bygningssagkyndige og registrerede energikonsulenter, med en bred byggeteknisk uddannelse og håndværksmæssig baggrund.
Med solide rødder i dansk byggeri og teknisk projekt-udvikling gør os til et af markedets mest kompetente og seriøse virksomheder af vor art.
BoligTjek Gruppen har speciale i udarbejdelse af tilstandsrapporter både for boliger, i henhold til Lovgivningen om ansvarsfrihed for sælger, samt for administrations- og produktionsbygninger i det danske erhvervsliv, der herved kan få en helhedsvurdering af bygningerne.
Udover en registrering af bygningernes fysiske tilstand foretager vi ligeledes en energimæssig undersøgelse af klimaskærmen, samt udarbejder en varmetabsramme med anvisninger om, hvor der kan foretages en energimæssig besparelse af varmeudgifterne - el- og vandforbruget.
Med nærværende nyhedsbrev vedlægges BoligTjek Gruppen=s informationsbrochure.
Radon, hvad er det ?
Af Egon B. Christensen
Radon er en gasart, som findes mere eller mindre i jorden i klipperne og andre steder, afhængig af de geologiske forhold, hvor vi bygger vores boliger og produktionsvirksomheder.
Radon kan ikke ses eller smages ej heller lugtes.
Radon er sundhedsfarligt og kan være kræftfremkaldende, derfor er det nødvendigt, at holde luftens Radonindhold indendørs så lavt som muligt.
Radonindtrængning i bygningerne sker igennem revner og sprækker i gulve direkte på terræn, dette kan være betongulve - trægulve, samt ved utætheder omkring rørgennemføringer og mange andre steder.
Vi kan ikke undgå, at få Radonholdig gift i
vores bygninger, men vi kan gøre noget for, at få den ud igen.
Alle utætheder skal lukkes.
Rummene skal ventileres effektivt enten gennem naturlig ventilation ved vinduer, aftrækskanaler, samt udeluftventiler, placeret i alle rummene.
Er De i tvivl, så kontakt vores bygningssagkyndige på dette område.
Ventilation af tagrum.
Af Egon B. Christensen
I forbindelse med efterisolering af bygningerne vil det være nødvendigt, at ventilationen i de kolde rum forøges tilsvarende.
Flere af vores konsulenter har konstateret, at kondenseringen i de seneste år er forøget kraftigt og det er derfor nødvendigt, at ventilationsåbningerne er effektive.
I den forbindelse skal i være opmærksom på de store tagudhæng, hvor ventilationen trækkes ind ved spalter imellem udhængslisterne. Er udhænget over 30 - 40 cm kan svag vind have besvær ved, at ventilere tagrummet effektivt i store perioder, ventilationen bliver så først effektiv, når det blæser kraftigt.
"Lov om forurenet jord".
Af Egon B. Christensen
I de seneste år er der sket en række strømninger i Lovgivningen omkring miljøet.
Efter den 1. januar 2001 har myndighederne mulighed for, at give påbud om at rydde op efter forureningen af egen eller omkringliggende grunde til bygningsejere eller en erhvervsvirksomhed.
Dette påbud kan gives, uanset om ejeren eller virksomheden er ansvarlig for forureningen.
Det er først og fremmest erhvervsvirksomheder, der er i risikogruppen, dog kan der også gives påbud til privatpersoner, med olietanke over 6000 liter til boligopvarmning, her tænkes bl.a. på fritstående eller nedgravede olietanke.
Privatpersoner med olietanke under 6000 liter skulle være dækket af den kollektive forsikring, der er tegnet igennem olieselskaberne.
Andelsboligernes værdistigninger.
Af Egon B. Christensen
I de seneste år har vi fået mange nye andelsboligforeninger i det storkøbenhavnske område, dette skyldes ikke mindst de mange boliger, som er frasolgt fra Københavns Kommune.
Det er jo med glæde, at disse tidligere lejere nu er med til, at højne boligstandarden med genopretning og forbedringer i så stort et antal, at mange af disse ældre ejendomme bliver tidssvarende boliger.
Men der er også mange andelsboligforeninger der ikke har forstået, at en løbende vedligeholdelse af bygningsmassen er nødvendig for, at opretholde værdien.
Vi ser rundt omkring, at mange andelsboligforeninger undlader, at vedligeholde og foretage nødvendige genopretningsarbejder, for så bibeholdes den lave husleje.
Da ejendomsmarkedet er i stadig udvikling følger andelsværdien med op, uden at der er baggrund herfor og vi ser rask væk, at gene-ralforsamlingerne vedtager disse forhøjede andelsværdier, med en høj andelskrone til følge, uden at der er hensat de nødvendige midler til den kommende genopretning.
Når andelskronen nu er hævet så meget, at der er en god fortjeneste at hente, vil mange andelshavere være fristet til at sælge, dette er jo meget forståeligt.
Sælgeren har nu opnået en god fortjeneste, men den nye køber kan risikere, at foreningen 2 år senere ser sig nødsaget til, at igangsætte så væsentlige genopretningsarbejder, at andelskronen nu skal nedsættes og en ny huslejestigning kan være nødvendig.
Det vil være de nuværende andelshavere, der vil mærke disse forhold, den der tog fortjenesten er flyttet.
Picoline.
På tegnestuen har vi fået en ung pige til, at hjælpe os et par gange om ugen, med arkivering, kuvertering m.m.
Da vi som mange andre virksomheder altid har henlagte ting, som vi ikke kan få færdige, håber vi at dette lille problem er løst.
Praktikant.
Som tidligere år skal vi igen have en elev ud som praktikant i uge 17.
Det bliver i år Louise Jensen fra Hvidovre, som vi skal prøve, at få gjort interesseret i vores erhverv på den ene eller anden måde.
Louise vil følge det daglige arbejde med projektering på tegnestuen, samt følge med ud på byggepladserne for, at se hvordan en arkitekts dag går.
Værd at vide før en samarbejdspartner udpeges.
At sælge, købe eller opføre fast ejendom er en opgave, der kan være mere eller mindre belastende.
Det vigtigste for sælgeren, køberen eller bygherren er, at finde frem til en samarbejdspartner, der med god faglig baggrund kan være behjælpelig med gode faglige råd og menneskelige egenskaber.
Det vigtigste er, at modtage alle relevante oplysninger, der kan forstås og kan bruges i de videre forhandlinger på en positiv måde overfor alle parter i sagen.
Denne information kan forhåbentlig være en hjælp for enhver ejer, rådgiver og bygherre, der får behov for en kvalificeret bygningssagkyndig.
Sponsor - Gladsaxe HG.
Igen i år har B.K. Consult aps valgt, at være sponsor for Gladsaxe HG / Frejas dameynglinge i håndbold.
I den forgange sæson havde holdet kvalificeret sig til Sjællands Håndboldforbund SHF - eliterækken, hvor det blev til en flot 3. plads efter en lidt svingende sæson.
I sæsonens sidste kamp ( 18. marts ) blev FIF-2, der blev nr. 2, besejret så stort som 29 - 13.
B.K. Consult aps er glade for, at "pigernes" kampgejst og gå på mod har vist vores navn og logo i de danske sportshaller.